Vi er på udkig efter rådgivere, som vil dele ud af deres viden og erfaringer. Kunne det mon være dig?
Jeg leder forskningsprojektet 'Fremtidens Rådgiver', hvor jeg i samarbejde med en række forskere, kommunikationsrådgivere og kommunikationsstuderende ønsker at afdække: Hvad er god og effektiv rådgivning, og hvordan ser det ud i praksis?
Indtil nu har vi interviewet 100 rådgivere, men vi vil også rigtig gerne se, hvordan rådgivning helt konkret ser ud i praksis. Derfor: Må vi måske lydoptage eller filme din rådgivningspraksis, fx et møde, en workshop eller andet? Kontakt mig endelig, hvis det kunne være noget for dig.